Læs om kommende aktiviteter mv. | Kære medlemmer Vi ved, at der skal afholdes folketingsvalg i år – og heldigvis står vi et rigtig godt sted. Vi har de bedste frivillige og medlemmer – jer.Vi ha

Kan du ikke læse nyhedsbrevet? Se det online

 
IMG 3812 (1)

13. februar 2026

Kære medlemmer

Vi ved, at der skal afholdes folketingsvalg i år – og heldigvis står vi et rigtig godt sted.

Vi har de bedste frivillige og medlemmer – jer.
Vi har en dygtig, flittig og synlig kandidat – Ida.
Vi opnåede et flot resultat ved valget i november, og ved det nylige skolevalg blev vi igen det største parti – også på Frederiksberg.

Vi glæder os til at møde borgerne her i byen, høre hvad der rører sig hos dem og svare på, hvad vi forstår ved frihed, lighed og fællesskab anno 2026.

Nedenfor kan I læse mere om valgforberedelserne og om vores øvrige kommende aktiviteter. Håber at se jer derude.

Bedste hilsner
Kirsten Bagge Nielsen
Formand

Hilsen fra Ida

Kære venner

Valgtrommerne buldrer igen over det ganske land – og naturligvis også her på vores dejlige Frederiksberg.

Jeg håber, at mange af jer har tid og lyst til at være med til at sikre, at jeg igen får mulighed for at repræsentere jer på Christiansborg.

Min kampagne bliver ledet af Niklas Stentoft, som mange af jer vil kende fra sidste valgkamp, og Victor Hersom, formand for DSU Frederiksberg. Ræk endelig ud til dem, hvis I har spørgsmål eller ønsker at være med. 
Niklas: 24 96 51 12
Victor: 42 73 13 16

Min valgkampsgruppe på Facebook er også genstartet. I kan tilsutte jer den her

Alle valg bliver kaldt ”det vigtigste”, men i den verden, vi står i lige nu, tror jeg, der er bred enighed om, at det er afgørende med en socialdemokratisk regering med Mette Frederiksen i spidsen.

Jeg håber derfor, at I vil være med i kampen, så vi sammen kan sikre det bedste for Danmark. Vi vinder valget – igen!

Kærlig hilsen
Ida Auken, MF for Socialdemokratiet på Frederiksberg

Kom med på rundvisning på Frederiksberg Slot

Markering af 80 året for befrielsen, Frederiksberg Slot 5. maj 2025

Frederiksberg Slot er et af byens vartegn med sin 300 år lange historie, og huser i dag Hærens Officersskole. Socialdemokratiet på Frederiksberg inviterer til en rundvisning på slottet og et oplæg ved oberst Thor Hilton. Velkomst ved borgmester Michael Vindfeldt.

Det foregår 11. marts kl. 17 - 19 og er kun for medlemmer. Tilmelding er nødvendig af sikkerhedsårsager og fordi der kun er 25 pladser. Pladserne fordeles efter først-til-mølle.

Tilmelding sker ved mail til Katrine på post@katrine-lester.dk Det er vigtigt, at du skriver dit fulde navn og telefonnummer ved tilmelding og møder præcist!

Mød Ida på Borgen

Foto af David Kahr, stillet til rådighed af folketinget

Få en snak med vores kvinde på Tinge MF Ida Auken og oplev et helt særligt sted, når vi mødes på Christiansborg 26. marts kl. 16.45 - 18.30. Ida Auken viser os rundt indenfor murene og fortæller om sit politiske arbejde. 

Tilmelding senest 22. marts på mail til Kirsten: baggenielsen@hotmail.com

Kalender

18. februar kl. 19 Åbent bestyrelsesmøde i Stormly, Godthåbsvej 77, hvor vi bl.a. forbereder folketingsvalget

3. marts kl. 13.30 - 15.30 Tirsdagsmøde med tidligere Europaparlamentsmedlem Britta Thomsen i Metronomen Godthåbsvej 33

11. marts kl. 17 - 19 Rundvisning og oplæg v. oberst Thor Hilton på Frederiksberg Slot og Hærens Officersskole. Tilmelding nødvendig - læs mere ovenfor

18. marts kl. 18.30 Generalforsamlinger i vores to kredse (Falkoner og Slot) samt fællesgeneralforsamling for Frederiksberg i Ældre Sagens lokaler, Howitzvej 1, 1. sal

26. marts kl. 16.45 - 18.30 Besøg MF Ida Auken i Folketinget. Ida viser os rundt og fortæller om sit politiske arbejde. Tilmelding nødvendig - læs mere ovenfor

7. april kl. 13.30 - 15.30 Tirsdagsmøde med MF Ida Auken i Metronomen Godthåbsvej 33

22. april kl. 19 Bestyrelsesmøde i Stormly, Godthåbsvej 77

23. april kl. 19 Medlemsmøde om åndelig oprustning med oplæg af MF Ida Auken. Mødested oplyses senere

1. maj kl. 7 i Metronomen Godthåbsvej 33. Stærke taler og sange med morgenmad og hyggeligt samvær - arrangeret af DSU Frederiksberg

5. maj kl. 13.30 - 15.30 Tirsdagsmøde med fhv. HK-formand og tidl. kommunalbestyrelsesmedlem på Frederiksberg Anja C. Jensen i Metronomen Godthåbsvej 33            

20. maj kl. 19 Åbent bestyrelsesmøde i Stormly, Godthåbsvej 77

5. juni Grundlovsfejring i Lindevangsparken. Mere info følger

17. juni kl. 19 Åbent bestyrelsesmøde i Stormly, Godthåbsvej 77


Tirsdagsmøder 
Af Aage Møller
Spændende oplæg og livlig debat. Deltagelse gratis, også for ikke-medlemmer. Der serveres kaffe og kage. Møderne arrangeres af Seniorudvalget: Åse Due, Dorthe Frahm, Glenn Hansen og Aage Møller.

På februarmødet gav Poul Breyen en omfattende forklaring på Italiens organiserede kriminalitet. I januar perspektiverede David Trads den politiske situation i USA og sluttede af med et begrundet håb: fremtiden tegner lysere.

Nyt fra regionsrådet

Kære alle – jeg håber, I er kommet godt ind i det nye år.

Regionsrådene i Sjælland og Hovedstaden er forlænget til 2027 for at sikre den fortsatte drift i overgangsperioden. Jeg fortsætter som regionsrådsmedlem med fokus på stabil drift af hospitaler og psykiatri – og på at skabe et nært, sammenhængende og trygt sundhedsvæsen for borgerne. 

Jeg sidder fortsat i Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og i Fastholdelses- og Rekrutteringsudvalget. Jeg er desuden udpeget af Socialdemokratiet til Sundhedsudvalget - det er jeg meget glad for, fordi det giver mulighed for at fortsætte arbejdet med de vigtige sundhedsdagsordener.

Jeg deltager også i samarbejdsudvalget for speciallægerne, hvor vi arbejder konkret med at styrke kapaciteten – blandt andet ved at få flere speciallæger til børne- og ungepsykiatrien, så børn og familier kan få hurtigere hjælp.

Samtidig er forberedelserne til Region Østdanmark i gang, hvor sundhedsråd og nye samarbejder skal skabe endnu bedre sammenhæng på tværs af kommuner, praksis og hospitaler. Ved valget fik vi 10 socialdemokratiske pladser i det nye regionsråd. Jeg blev desværre ikke valgt ind, men er 2. suppleant og vil engagere mig alt det, jeg kan, i den rolle. 

En stor tak for jeres opbakning i valgkampen – den betyder meget.

Som altid er du meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål, idéer eller sager, vi skal tage fat på.

De bedste sundhedshilsner
Vibeke Westh

Kontakt

Næste nyhedsbrev udkommer i marts 2026. Vi bringer meget gerne indlæg fra jer medlemmer - send til frederiksberg@socialdemokratiet.dk. Vi forbeholder os ret til at afkorte indlæg. 

Fællesbestyrelsen: formand Kirsten Bagge Nielsen (ansvarshavende) frederiksberg@socialdemokratiet.dk og tlf. 2129 4447, næstformand Malou Astrup, kasserer Katrine Lester, sekretær Lene Paludan Hastrup, Rasmus Edelberg, Flemming Hansen, Glenn Hansen, Victor Hersom, Solveig Rønn-Liniger, Aage Møller og Sanne Lisbeth Møller. Suppleanter: Hanne Illum, Asbjørn Dalgaard og Ella Heunicke Groes.

Vores folkevalgte i ...
Kommunalbestyrelsen:
Michael Vindfeldt - vindfeldt@frederiksberg.dk      
Sine Heltberg - sihe01@frederiksberg.dk
Malte Mathies Løcke - locke@frederiksberg.dk (orlov til 1. april 2026)
Christina Sylvest-Noer - sylvest-noer@frederiksberg.dk 
Kristoffer Appel - krap01@frederiksberg.dk
Bjarne Henriksen - bjahen@frederiksberg.dk
Sofie Kūmpel - sofkmp@frederiksberg.dk
Kim Christiansen - kimchr@frederiksberg.dk (stedfortræder til 1. april 2026)
Regionen: Vibeke Westh - vibekewesth@yahoo.com
Folketinget: Ida Auken - ida.auken@ft.dk