Arrangementer og politik |   Kære medlem Forhåbentlig har du nydt sommeren - som endda ser ud til at vare lidt endnu. I denne uge er vi fredag aktive i forbindelse med skolestart og lørda

Kan du ikke læse nyhedsbrevet? Se det online

 
Til Kirsten 3

10. august 2026

Medlemsmøde med Ida Auken 19. august

 

Kære medlem

Forhåbentlig har du nydt sommeren - som endda ser ud til at vare lidt endnu.

I denne uge er vi fredag aktive i forbindelse med skolestart og lørdag ved Priden - læs mere nedenfor.

I næste uge - onsdag 19. august - kan du møde vores MF'er, sundheds- og kirkeminister Ida Auken og bl.a. høre og debattere hendes syn på religion og politik. Mødet foregår i Stormly Godthåbsvej 77 kl. 19.00 - 20.30. Læs evt. Idas kronik om Socialdemokratiet og kristendom bragt i Netavisen Pio 7. august 2026. Vel mødt!

Med venlig hilsen
Kirsten Bagge Nielsen, formand

Kom med på kampagne!

Valgplakaterne er for længst taget ned, men arbejdet med at møde frederiksbergborgerne fortsætter. Faktisk begyndte næste valgkamp den dag, vi fik vælgernes tillid og kunne danne flertal i 2025. For politik skabes ikke kun i mødelokalerne på rådhuset. Politik skabes også i samtaler på alléerne, ved stationerne, på legepladserne og til de mange arrangementer, hvor vi møder borgerne ansigt til ansigt.

For at styrke indsatsen har vi sammensat et kampagneteam for hver kampagne med et medlem af gruppen på rådhuset og et bestyrelsesmedlem som tovholdere. Men selv de bedste tovholdere kan ikke afholde kampagnerne alene. Derfor har vi brug for dig!

Måske har du lyst til at stå på en gadeaktivitet et par timer. Måske vil du hjælpe med at dele materialer ud, tage billeder, brygge kaffe, sætte en stand op eller blot være en del af fællesskabet omkring vores aktiviteter. Uanset hvad du bidrager med, gør det en forskel. Noget af det bedste ved kampagnerne er nemlig ikke kun de politiske samtaler. Det er også fællesskabet mellem medlemmerne. Sammen lærer vi hinanden bedre at kende, får gode oplevelser og bidrager til, at Socialdemokratiet fortsat er en synlig og nærværende kraft på Frederiksberg.

Så med dette skriv, håber vi du har lyst til at sætte et kryds i kalenderen til en af vores kommende kampagner. Jo flere vi er, desto stærkere står vi både mellem valgene og når valgdagen igen nærmer sig. Vi glæder os til at se dig.

20. juni kl. 11-13 Sommerkampagne ved soppebassinet i Lindevangsparken – Tovholdere Sofie Kümpel og Sanne Lisbeth Møller
Lørdag bliver en varm og (forhåbentligt) solrig dag - en oplagt mulighed til at komme ud og hilse på Frederiksberg-borgerne! Vi sørger for is, balloner, flyers og god stemning. Tilmeld dig på Facebook eller sms til Sofie på 2212 7916.

14. august kl. 7.30-8.30 – Tovholdere Christina Sylvest-Noer og Aage Møller
Vi ønsker alle nye skolebørn velkommen i Frederiksbergs folkeskoler. S-gruppen har sat et kryds i kalenderen, så vi kan stå ved alle skoler, men de skal bruge en eller flere makkere. Meld jer derfor til hos Christina på sms 6017 9003.

15. august Glædelig Pride (tidspunkt følger) – Tovholdere Christina Sylvest-Noer og Rasmus Edelberg
Vi markerer, at Socialdemokratiet på Frederiksberg bakker op om, at ”kærlighed er kærlighed”. Pride er både en fest og en vigtig påmindelse om, at kampen mod diskrimination og for lige muligheder fortsat er nødvendig. Meld dig til hos Rasmus på sms 2327 0538.

26. september Budgetkampagne (tid og sted følger): Tovholdere Sine Heltberg og Malou Astrup Clemmensen
Bag budgettallene gemmer sig konkrete forbedringer for børn, unge, familier og ældre på Frederiksberg. Derfor tager vi på gaden for at fortælle om de resultater, vi har skabt sammen. Meld dig til hos Malou på sms 2899 9142.

Fotos fra Pride 2025 på Frederiksberg

Pride 15. august med fælles samling hos Ida Auken

Af Christina Sylvest-Noer og Rasmus Edelberg

Med start på Frederiksberg - og et klart budskab om at kærlighed inkluderer alle - går vi med Priden på lørdag. Inden da er der mulighed for at samles til politisk refleksion og fagligt oplæg med fokus på LGBT+.

PRIDE

Vi går Pride sammen med resten af Socialdemokratiet, hvor undervisningsminister Magnus Heunicke indtager en rullende DJ pult og spiller op til fest. Politikere fra Christiansborg, regioner og lokalpolitikere på tværs af kommunegrænser deltager sammen med masser af gode partikammerater. S Frederiksberg vil medbringe særlige lokalpatriotiske skilte 'FRB ♥️ ALLE' og dermed synligt markere vores politiske opbakning til 'regnbuen' på Frederiksberg.

SAMLING / "FOR-FEST"

Vi inviterer også til samling hos Ida Auken bl.a. med en politisk LGBT+ pitch af kommunalbestyrelsesmedlem Kristoffer Appel og et faglig oplæg af studielektor Peter Edelberg, der med afsæt i sin ekspertviden om dansk seksualitetshistorie vil sætte aktuelle temaer og udfordringer for LGBT+ og Pride-traditionen i spil til en fælles samtale. Bagefter følges vi til Pride, med start lige ved siden af Rådhuset.

Du har således to særskilte muligheder for at være med på lørdag - og kan vælge både det ene, det andet eller begge dele :)

Hvornår og hvor kan jeg møde op?

PRIDE: Mød op senest klokken 12:30 på lørdag 15. august ved plads 30 i krydset Gammel Kongevej/Smallegade. Paraden starter klokken 13 og sættes i gang af vores egen borgmester Michael Vindfeldt. 

SAMLING: Kom med til unik talk-event/have-forfest hos Ida Auken, der foregår kl.10.30-12.00 på Folkets Alle 21, Frederiksberg.

For mere info: kontakt Rasmus Edelberg på 23270538 eller mail bulhuset@gmail.com 

Du kan også læse mere her:

https://socregh.dk/nyt-fra-os/kalender/ga-med-socialdemokratiet-til-copenhagen-pride-paraden/

Kalender

14. august kl. 7.30- Skolekampagne - læs mere ovenfor
15. august Pride - læs mere ovenfor
19. august kl. 19-20.30 Medlemsmøde med sundheds- og kirkeminister Ida Auken i Stormly, Godthåbsvej 77. Efterfølgende bestyrelsesmøde samme sted
1. september kl. 13.30-15.30 Tirsdagsmøde i Metronomen, læs mere nedenfor
23. september kl. 19-20.30 Medlemsmøde om budget 2027 med borgmester Michael Vindfeldt i Stormly, Godthåbsvej 77. Efterfølgende bestyrelsesmøde samme sted
26. september kl. 13-15 Budgetkampagne (sted følger)

Inspirerende tirsdagsmøder

Af Aage Møller

Tirsdagsmøderne holdes i Metronomen, Godthåbsvej 33 ved Aksel Møllers Haves metro kl. 13.30 -15.30. Der serveres kaffe og kage. Deltagelse er gratis, også for ikke-medlemmer. Møderne arrangeres af Seniorudvalget: Åse Due, Dorthe Frahm, Glenn Hansen, Camilla Hansen og Aage Møller.

1. september: Tidl. rådmand Thyge Enevoldsen om “En bedre bynatur på Frederiksberg”

6. oktober: Direktør på Diakonissestiftelsen Anette Christoffersen fortæller om Diakonissestiftelsen

3. november: Tidl. rådmand Thyge Enevoldsen om “40 års kommunalpolitik på Frederiksberg”

1. december: Borgmester Michael Vindfeldt om året der gik og om det kommende

Kolofon

Næste nyhedsbrev udkommer i september 2026. Vi bringer meget gerne indlæg fra jer medlemmer - send til frederiksberg@socialdemokratiet.dk. Vi forbeholder os ret til at afkorte indlæg. Formand Kirsten Bagge Nielsen (ansvarshavende) tlf. 2129 4447.