Medlemmer af kommunalbestyrelse og regionsråd


Borgmester Michael Vindfeldt

Michael Vindfeldt har været Frederiksbergs borgmester siden 1. januar 2022.

En mere blandet by, hvor der også i fremtiden bor mennesker med forskellige jobs, uddannelser og indtægter

En by med bedre velfærd for børn, unge, ældre – og dem midt imellem

Og en by, hvor vi sætter den grønne omstilling så meget i fokus, at vi bliver Danmarks grønneste kommune!

Sine Heltberg


En by for os alle
Frederiksberg må ikke blive en ghetto for rige mennesker. Der skal også være plads til pædagoger, sygeplejersker, studerende og førtidspensionister.

Et godt børneliv
Der skal være flere pædagoger til at tage sig af de mindste – færre børn pr. voksen både i vuggestuer og børnehaver. Vores skovbørne-haver skal bevares. Vi trænger til flere og sjovere legepladser.

Malte Mathias Løcke

TIL KAMP FOR DE BILLIGE BOLIGER

Ligesom mange andre oplever jeg, hvor svært det er at have råd til at blive boende på Frederiksberg. I takt med at huslejerne stiger presses stadigt flere ud af byen. Som boligordfører ved jeg, at der kan gøres langt mere for at stoppe udviklingen. Derfor kæmper jeg for flere almene boliger, bevarelse af billige lejemål samt større beskyttelse mod spekulanternes rovdrift på lejerne.

Vibeke West

Jeg opstiller til regionsrådet i Hovedstaden og Kommunalbestyrelsen på Frederiksberg for at skabe sammenhæng på sund-hedsområdet for borgerne på Frederiksberg.
Vi skal have bæredygtige fællesskaber, som skaber liv, muligheder og nærvær borgerne imellem. Vi skal værre endnu mere grønne og bæredygtige.

Kristoffer Appel

Jeg er kultur- og fritidsordfører, hvilket jeg er utrolig glad og stolt over. Jeg er selv sanger og har benene solidt plantet i kulturens verden. I valgkampen kaldte jeg også mig selv Den Syngende Socialdemokrat.

Frederiksberg har så meget kunst, kultur, sport og idræt at byde på – fra så mange suverænt dygtige, passionerede og flittige mennesker. Kulturen giver os mennesker et rum, hvor vi er fri for at skulle præstere. Et rum, hvor vi kan være mennesker. Og vi har brug for at være mennesker. Også sportens og idrættens verden skaber sammenhæng og mening for enormt mange. Det glæder jeg mig over at arbejde med i kommunalbestyrelsen.

Herudover er jeg også sundheds- og forebyggelsesordfører, hvilket for mig giver utrolig god mening sammen med kultur og fritid. Endelig har jeg også plads i Socialudvalget, hvor vi politisk arbejder med vores sårbare og udsatte medborgere.

Kontakt:

Kristoffer.appel@frederiksberg.dk

Christina Sylvest-Noer

Jeg vil gøre Frederiksberg til Børnenes Kommune. Frederiksberg skal være en by, hvor vi politisk hele tiden husker at indtænke barnets perspektiv i vores beslutninger. Det nytter ikke noget, af vi har mere travlt med at tingene lyder smart og godt, hvis det i virkeligheden skaber rammer vores børn slår sig på.