Hvem er jeg?
Jeg er regionsrådsmedlem, sygeplejerske og forkvinde for en NGO, der arbejder for børn og kvinders rettigheder. Jeg er nysgerrig på mennesker, livet og verden – og på, hvordan vi sammen kan skabe holdbare, bæredygtige løsninger i vores samfund. Jeg elsker min cykel og at komme ud og mærke livet, byen og naturen. Jeg er engageret i frivilligt arbejde og brænder for at gøre en forskel både lokalt, nationalt og internationalt. Jeg bor på Frederiksberg med min mand og vores søn, og fællesskab, tryghed og lige muligheder for alle står øverst på min dagsorden
Hvorfor stiller jeg op til kommunalbestyrelsen?
Jeg stiller op, fordi Frederiksberg skal være en by med lige adgang til sundhed og velfærd, grønne byrum, stærke fællesskaber, et rigt kulturliv og tryghed i hverdagen – i alle livets faser. Vi skal styrke både fysisk og mental sundhed, have blik for verden og omsorg for familien. Med erfaring fra både sundhedsvæsenet og internationalt samarbejde vil jeg arbejde for løsninger, der skaber sikkerhed, livskvalitet og muligheder for os alle – både nu og i fremtiden.
Læs mere om Vibeke her